Vers 1
Det skønneste i verden
som mine øjne så,
er kongen i hans skønhed
med tornekrone på!
Vers 2
Han blev mig, dengang sløret
fra øjnene mig faldt,
hver stund og alle vegne
det lifligste af alt.
Vers 3
Den kærlighed, der lyser
fra tornekronen ned,
for evigt overstråler
al anden herlighed.
Vers 4
Hvad end jeg måtte vide –
slet ingenting jeg ved
foruden hans, min Frelser
bundløse kærlighed!
Vers 5
Hvad end jeg måtte evne –
slet intet jeg forstår,
foruden hvad min Frelser
til overflod formår!
Vers 6
Hvad end jeg måtte eje –
slet ingenting jeg har
foruden ham, min Konge,
som tornekronen bar!
Vers 7
Som solen, der igennem
al dødens mørke brød,
han lægger hele livet
i kærlighedens glød!
Vers 8
Al verdens fagre skønhed
mig dårer ikke mer –
jeg ser jo ikke andet
end ham hvorhen jeg ser!