Vers 1
Vågn op og slå på dine strenge,
syng mig en dejlig morgensang,
o kære sjæl, stat op af senge,
gør med din tak en himmelgang
gør vold oppå den stjerneborg
og glem så længe verdens sorg.
Vers 2
Velan! jeg vil til himlen stige,
løsrive mig af jordens bånd,
mit borgerskab er i Guds rige,
did stunder daglig op min ånd
Lov, pris og tak i tusind tal
ske Gud i højen himmelsal!
Vers 3
På ny jeg til mit kald mig giver
og fanger nu min gerning an,
min Gud mig end så nådig bliver,
som han i al min tid er van,
han tager hånden med mig i
og med sin ånd står trolig bi.
Vers 4
Og ej på verden vil jeg bygge,
om lykken end vil med mig stå,
men alt som dagen sig mon rykke,
vil jeg min sjæl at minde på,
at glasset rinder, tiden går,
og evigheden forestår.