FS1:002 – Alt mit håb satte jeg til Gud
Alt mit håb satte jeg til Gud, og han bøjed' sig til mig og hørte mit råb, han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd. Han satte mine fødder på en klippe, og gjorde mine skridt faste, han la' i min mund en ny sang en lovsang til vor Gud.