FS1:168 – Vi famler frem

Vers 1
Vi famler frem i sparsot lys
men selv i nattens kuldegys
når sidst glimt af håb går ud,
er ingen glemt af Gud.
Nej, vi er i din stærke hånd
på trods af vores oprørs ånd.
For du har lovet dag og nat
at ingen bli´r forladt.

Vers 2
Vi beder derfor denne bøn,
at vi konstant må se din Søn,
og derved i vort mørke sind
må lukke lyset ind.
Gør ørkensand til frugtbart land.
Sæt al vort inderste i brand.
Lys freden over os på jord.
Tænd ild med dine ord.

Vers 3
Send trøst når tvivlen melder sig,
så vi med tillid ser til dig.
Gør vores syge tanke sund.
Læg lovsang i vor mund.
Vi beder om at blive brugt.
Hjælp os at skinne sandt og smukt
og kærligt på enhver, der står
som os, i dunkle kår.