FS1:166 – Under en åben himmel

Kor
Under en åben himmel må jeg gp,
jeg har en far, som jeg kan stole på.
En Gud, som har tid til at lytte,
som giver mig livet i bytte,
når jeg kommer til ham, som jeg er.

Vers 1
Det hænder at skyerne, de lukker sig,
og mørket, det trænger sig tæt om mig.
Det er når jeg vil vende mit hovede bort
og ikke vil stå ved det, jeg har gjort.
Da ved jeg, at Gud, han er vred.

Vers 2
Engangda var himlens porte lukket i
og skyerne lynede i raseri.
Det var dengang Guds vrede, den ramte en mand,
som hele livet kun var ren og sand.
Det skete i stedet for mig.

Vers 3
Da Jesus gik ind i dødens sorte gru
gik tempelets alterforhæng helt itu.
Nu er vejen helt åben og fri ind til Gud
for alle, som har brudt hans levebud.
For sådan en synder som mig.

Vers 4
Nu kan jeg bekende al min synd for Gud,
og vide, at gælden den er slettet ud.
Jeg kan leve og synge så fri som en fugl,
der ikke mer´ skal frygte for sit skjul.
For Gud holder fast ved sit ord.