FS1:152 – Se, natten er nær

Vers 1
Se, natten er nær;
så rejs jer, står op, mens det endnu er dag,
du vældige hær
af vidner som kæmper for Himmerigs sag!
Hvad nøler I for?
For nøden er stor
ud over den hungrende jord.
Som ørkenens sand
er ukendt med vand,
så savner vi livets Ord.

Vers 2
Hvor bli´r I dog af?
Kom, giv os det håb, der blev givet til jer!
Snart afløses dag
af natten, hvor ingen kan arbejde mer'!
Hvad venter I på?
Kan I mon forstå,
at bare fra jer kan vi få
det kendskab til Ham,
der fjerner vor skam,
så tøv ikke med at gå!

Vers 3
I sidder så fromt
og synger om nåde og frelse fra Gud.
Er Ordet mon tomt?
Vi ser jo kun få, der vil bringe det ud.
Er budskabet kun
betydningsløs grund
til hyggeligt samvær en stund?
Nej, bed om den kraft,
det altid har haft,
Til frlese for jorden rund!

Vers 4
Nu kommer han snart,
den mægtige hersker skal komme i sky
med lynglimtets fart
og hente jer hjem til sin evige by.
Vil I ta´ afsted
med glæde og fred
til underfuld herlighed,
i skinnende dragt
med kongelig pragt
– og uden at ta´ os med?