FS1:164 – Når alle ting vakler

Vers 1
Når alle ting vakler, står kun ét tilbage,
det er Guds nåde og barmhjertighed.
Al jordisk berømmelse og glans aftage,
den dag jeg står hos Gud i herlighed.

Kor
Da ved jeg kun ét: at Herrens nåde bærer
at ved sin død nyt liv han mig forærer.
Min eneste trøst, mit håb til allersidst –
Det er din nåde – Tak, Herre Krist.

Vers 2
Når dagen er slut, og livets tid er omme,
er Kristi kors faste klippegrund,
mit prydede hus og boliger står tomme,
de varer kun en kort og flygtig stund.

Vers 3
Når en dag jeg står for Herrens gyldne trone,
min sjæl er fri og frelst. Halleluja!
Og dette er nok, for al min synd han soned
ved Jesu død for mig på Golgata.