FS1:111 – Jeg stod der med hænderne fulde

Vers 1
Jeg stod der med hænderne fulde, fulde af mange ting,
de lyste og skiddede for mig som perler i gylden ring.
Men Herren ved hænderne rørte, keg naglegabene så,
og spredt for min Herres fødder alle skattene lå.
>>Tomme hænder<<, sa´ han
>>tomme hænder må den ha´,
som skal gøre min gerning!<<

Vers 2
Jeg stod der med smudsige hænder, hårde af livets tag,
og smittet blev ofte det arbejd´, jeg gjorde fra dag til dag.
Men Herren ved hænderne rørte, se, hans var røde af blod!
Men undren jeg så, at smudset mine hænder forlod.
>>Stille hænder<<, sa´ han
>>stille hænder må den ha´,
som skal gøre mit arbejd´!<<

Vers 3
Jeg stod der med rastløse hænder, brændende efter løn,
dirrende var de af hastværk, kun sjældent foldet til bøn.
Men Herren ved hænderne rørte, og hans var fulde af fred.
Og stille og rolig blev hånden, som sitrede feberhed.
>>Stille hænder<<, sa´ han
>>stille hænder må den ha´,
som skal gå mine veje!<<