FS1:107 – Jeg får aldrig at se

Vers 1
Jeg får aldrig at se
hvad du fandt bag ved døden
for jeg ved
du gik ned
og sprængte dens magt
lysets skaber så
til at opgive gløden
/:men med krop stod du op
i guddommens dragt:/

Vers 2
Vi slog hænderne fast
og du han der alene
vi slog selv
dig ihjel
som elskede først
men du var ikke låst
for de hænder var rene
/:gav dig hen
for din ven
du elskede størst:/

Vers 3
Sådan skaffed du ret
og kan tilgive synder
du gik ned
i mit sted
uskyldig og god
denne tro gør mig din
og et nyt liv begynder
/:i det håb
som min dåb
er rettet imod:/

Vers 4
Derfor priser jeg dig
som holdt ud til det sidste
mand og Gud
som steg ud
af gravet og vandt
det er din garanti
som jeg aldrig kan miste
/:graven tom
vidner om
at døden du bandt:/