FS1:087 – Hvis jeg bare havde tomme hænder

Vers 1
Hvis jeg bare havde tomme hænder,
knælede jeg lettet ved din fod,
men nu tøver jeg fordi du kender
hver en tanke, som er dig imod.
/:Sådan vil jeg ikke møde dig – men,
jeg har ingen andre steder at gå hen.:/

Vers 2
Jeg har ventet længe med at komme,
for at blive af med det jeg bar,
prøvet af få hænderne gjort tomme,
men nu kommer jeg, med det jeg har.
/:Du har lovet, den som kommer til kort,
vil du aldrig nogen sinde sende bort.:/

Vers 3
For du mødet mig med åbne arme,
som du strakte for at bære alt.
Du blev tappet for dit liv, din varme,
for at give det til mig – betalt.
/:Har jeg favnen fuld af fald, der lå hen,
skal jeg ikke gøre dit værk om igen.:/

Vers 4
Jeg kan komme til dig alle dage,
som jeg er, selvom jeg tit har tabt.
Jeg skal ikke holde mig tilbage,
sådan er den redning, du har skabt.
/:Med frimodighed vil jeg nu står frem
for din nådestrone, der er i mit hjem.:/