FS1:069 – Han fødtes på vor jord

Vers 1
Han fødtes på vor jord –
Blev menneske som jeg,
forlod sin guddomsherlighed
af kærlighed til mig,
Han elskede sp inderligt,
skønt jeg gik min egen vej.
Han ville åbne livets vej
for alle og for mig.

Kor
Jesus, du er døren som har åbnet sig for mig.
Du banede den vej, jeg ikke selv ku´ gå.
Jesus, du er døren, som har åbnet sig for mig.
Jeg takker dig, jeg priser dig for livet, du mig gi´r.

Vers 2
Han vandrede omkring, og hørte armes råb.
Han lindrede al sorg og nød, forkyndte fred og håb.
Han bad os blot at følge sig, kun dette var frelsens bud.
Jeg så da, at kun denne mand var vej til livets Gud.

 

Vers 3
Han døde på et kors- rejst på en bakketop.
Min synd og skyld var naglerne, der gennembrød hans krop.
Der råbte han:>>Det er fuldbragt!<< – hans gerning på denne jord,
og forhænget i templet blev flænget ved hans ord.

Vers 4
Han sprængte dødens magt og gik af graven ud.
Nu kan jeg eje liv og håb ved tro på HImlens Gud.
Ja, han er blevet livets dør, fra ham leder vejen frem.
Med Jesus går jeg glad og fri – jeg er på vejen hjem.