FS1:058 – Gud min bøn den er så lille

Vers 1
Gud, min bøn den er så lille,
kun et suk det blive vil.
Dog du vidste, hvad jeg ville,
endnu før et ord blev til.

Kor
Derfor vil jeg bede, Gud,
lægge alt i dine hænder.
Ja, jeg ved, at på dit bud
alt for mig til gode vender.

Vers 2
Gud, du ved om al min smerte,
også når den ej er stor,
thi du kender helt mit hjerte,
hver en tanke, som dér bor.

Vers 3
Gud, jeg beder ej alene,
thi opstanden er din Søn.
Han med blodet mig vil tjene,
bane vejen for min bøn.

Vers 4
Gud, når jeg min trang ej kender,
bede ret jeg ej formår.
Ånden mine ord da vender
til et suk, som du forstår.