FS1:039 – Du som satsed’ alle kræfter

Vers 1
Du som satsed' alle kræfter
på at elske liv i mig,
gør at jeg fra nu af hæfter
al opmærksomhed på dig.
Du som aldrig kan kassere
spildte liv der er itu.
Lad dit livsords kærten være
det, der heler død og gru.

Kor
Da vil mit liv foldes ud, o Gud,
og blive frit når det bindes til dit.

Vers 2
Du som gav dig selv til kende
på et kors i dødens nat.
Der fik jeg dit liv i hænde,
der blev al min synd forladt.
Du som altid kærligt rækker
hænder mod fortabte små.
Lad blot det at korset dækker
være alt jeg kan forstå.

Vers 3
Du som snart tilbage kommer,
stiger ned til os på jord,
for at skabe evig sommer
for dit folk, som på dig tror.
Du som gang på gang fortæller,
at du elsker mig der faldt.
Lad mig se at nåden gælder
for din trone, frm for alt.