007 – Halleluja, hvilken lykke

Vers 1
Halleluja, hvilken lykke,
hvor det jubler i min sjæl,
Jesus synger det derinde,
fra hver morgen til hver kvæld.
Halleluja! – Han har frelst mig,
han har frigjort helt min sjæl.
Halleluja! – Han er min, og
jeg er hans, og alt er vel!

Vers 2
Hvilken salighed og lykke,
nåde, at han frelste mig,
aldrig kan for højt jeg prise
Jesus for hans frelses vej.
Selv om andre helst vil sukke,
Jeg ej der vil være med.
Jeg vil være fri og prise
Gud i tid og evighed!

Vers 3
Som en fugl i morgenstunden
Synger højlydt på sin gren,
og som havets friske bølge
ruller imod strandens sten,
sådan vil jeg prise Jesus,
fri for alle lænkers tvang,
og jeg vil af hjertet synge:
Halleluja! – højt min sang.

Vers 4
Halleluja! Alle stjerner:
Bryd nu ud i frelsesfryd!
Havet bruse, skoven suse,
alle bjerge giv nu lyd!
Frelste! syng nu lov og ære,
engle stem så med deri!
Himles Himle giv nu ekko,
juble: Jeg er frelst og fri!