006 – Giv mig Gud, en salmetunge

Vers 1
Giv mig Gud, en salmetunge,
så for dig jeg ret kan sjunge
højt og lydelig,
så jeg føle kan med glæde,
sødt det er om dig at kvæde
uden skrømt og svig!

Vers 2
Himlene din glans forkynde,
lad mig hver morgen begynde
dagen med din pris!
Og når aftenklokken ringer,
lad min sang på lærkevinger
stige ligervis!

Vers 3
Aldrig noksom dig kan love
mand på mark og fugl i skove
for din miskundhed.
Lige god i ny og næde
gør du, os til gavn og glæde,
mer end engle ved!

Vers 4
Hvert dit værk er stort vidunder,
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst!

Vers 5
Græsset lig er hver en synder,
ender, før han ret begynder,
visner i sin vår.
Himle selv forgå af ælde,
men i grundfast guddomsvælde
evig du består!

Vers 6
Om end gennem dage hårde
blomstre skal i dine gårde
hvert et hjerteskud,
bære frugt på gamle dage,
medens bjerg og skov gentage:
Ejegod er Gud!