FS1:029 – Du gav mig tryghed

Vers 1
Du gav mig tryghed, frihed, liv og fred.
Du gav til mig dig selv, din kærlighed.
Men jeg gik min egen vej, troede livet var en leg,
ville bryde alle bånd, leve helt på egen hånd.

Kor
Nu står du der med fremstrakte arme
og byder mig velkommen hjem.
Du kalder mig ind i din varme
og hentede så festtøjet frem.

Vers 2
Jeg troede jeg ku´ klare alting selv.
Jeg satsed´ på min lykke og mit held.
Jeg klatted´ livet bort, min fremtid gik i sort!
Jeg sku´ lægge verden ned, men jeg mistede´ alt derved.

Vers 3
Jeg indså, at jeg tog så gruligt fejl.
Var stædig, havde været blind og stejl,
havde levet livet vildt, alle chancer var forspildt.
>>Jeg er ikke mer´dit barn, du må regne mig for skarn.<<