068 – Der står et slot i vesterled

Vers 1
Der står et slot i vesterled,
takket med gyldne skjolde,
did går hver aften solen ned
bag rosenskyernes volde.
Det slot blev ej med hænder gjort,
mageløst står det smykket,
fra jord til Himmel når dets port,
vor Herre selv det har bygget.

Vers 2
Fra tusind tårne funkler guld,
porten skinner som ravet,
med strålestøtter underfuld
sig borgen spejler i havet.
Guds sol går i sit guldslot ind,
Skinner i purpurklæder.
I rosensky på borgens tind
står lysets banner med hæder.

Vers 3
Solenglen svinger lysets flag,
vandrer til fjerne lande
ham følger liv og lys og dag
bag nattens brusende vande.
Lig solen farer livet hen,
går til forklarings-kysten,
mad glans opdukker sol igen
fra paradiset i østen