065 – Dagen går med raske fjed

Vers 1
Dagen går med raske fjed,
dagens børn må ile,
aftenrøden bringer fred,
nattens stjerner hvile.

Vers 2
Lykken gækker store, små,
leger med guldterning,
lykkeligst at hvile på
er fuldendte gerning.

Vers 3
Lidt dog store, mindre små
kan til gavns fuldbringe,
viljen ser vor Herre på,
giver kraften vinge.

Vers 4
Lykkens lunefulde spil
leger ej med sjæle,
alting føjes, som Gud vil,
her er så trygt at dvæle.

Vers 5
Blomst skal bære frugt engang,
høst skal følge sommer,
dag er ej så travl og lang,
aftenstund dog kommer.

Vers 6
Lad ved dag kun op og ned
lykkens terning rulle,
fandt ved kvæld kun sjælens fred,
gik det, som det skulle.