052 – Kun en dag, et øjeblik ad gangen!

Vers 1
Kun en dag, et øjeblik ad gangen!
Hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Skulle angsten her mig tage fangen?
I min Faders hånd jo alting står.
Han, som har for mig et faderhjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den lille del af fryd og smerte,
som han ser, jeg netop trænger til.

Vers 2
Selv han alle dage nær vil være, 
han vil stå mig bi med råd og dåd.
Hver en dags bekymring vil han bære,
han, som ved for alle sorger råd.
Han bevarer alle sine kære,
denne omsorg tog han selv på sig.
Som din dag, så skal din styrke være.
Dette løfte har han givet mig.

Vers 3
Hjælp mig da at hvile trygt og stille
Kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dybe fred forspilde,
som i ordet kom mit hjerte nær!
Når mit sind er af bekymring fangen,
vil jeg tage af din faderhånd
kun en dag, et øjeblik af gangen
med en stille og en ydmyg ånd.