051 – Jeg kan ej sørge, thi Gud er nær

Vers 1
Jeg kan ej sørge, thi Gud er nær,
han omsorg har for sin skare,
han mig og byrden bestandig bær
i dage mørke og klare

Kor:
En morgendag har jeg ikke set,
den dag i går er ej mere,
hvad jeg behøver, har han beredt,
og se, i dag hjælper Herren.

Vers 2
Er Gud min Fader, hvad gør det så?
Sit barn han aldrig forglemmer,
han jævner vejen, som jeg skal gå,
skønt han i mørket sig gemmer.

Vers 3
Han er så trofast, min kære Far,
hvorfor af sorg går jeg bunden?
For mindste fugl han jo omsorg har,
ja, og for blomsten i lunden.

Vers 4
Til spurve giver han dagligt brød,
skønt ej de ejer en lade,
de aldrig klager af sult og nød,
men bygger rede så glade.