FS1:013 – Den dag, du gav os

Vers 1
Den dag, du gav os, er til ende,
og mørket falder på dit bud.
Du lod os dagens kræfter kende,
giv os nu nattens fred, åh Gud.

Vers 2
Tak, at din kirke aldrig sover,
mens, jorden drejer uden stands.
Dit folk i vekselsang dig lover
for nattens ro og dagens glans.

Vers 3
Den sol, som vinker os til hvile,
forskønner andres arbejdsdag;
og sådan den stund for stund skal smile
til nye lande og folkeslag.

Vers 4
Vær lovet, Gud dit herevælde
skal dække hver en plet på jord,
og vidt og frit der skal det gælde,
at du – bare er stor!