032 – Til bøn og til lovsang

Vers 1
Til bøn og til lovsang
de frelste og frome
forsamles fra land og fra by,
som Israel fordum med jubel de kome
og lovsangen toner mod sky.

Kor:
Lover Herren, lover Herren alle fromme!
Han for os har alle ting gjort vel,
frelst os med mægtig hånd,
løst alle syndens bånd,
jubler i teltene Israel.

Vers 2
Den Herre, som før har sin kraft åbenbare,
som gæst mellem teltene går,
ja, han som så ofte vor bøn har besvaret,
endnu bag forjættelsen står.

Vers 3
O Salighedshøvding, drag frem for at frelse,
bekend dig, som før, til dit ord,
de sårede læg, giv de døende helse,
ja, sæt dig velsignede spor!

Vers 4
O, send os din saligheds strøm fra det høje,
en forsmag på Himlen os giv!
Vi vil os med engle og hellige bøje
for dig, du vor Frelser – vort liv!