025 – O, underfulde gåde!

Vers 1
O, underfulde gåde!
O, nåde uforskyldt!
Jeg kan slet ikke fatte,
at du min sjæl har fyldt!
Der er i dybet inde et evigt kildevæld,
en strøm fra Jesu hjerte,
som rinder i min sjæl

Vers 2
Mit bæger flyder over,
det bruser som en flod!
Det synger og det jubler:
O, Gud hvor du er god!
Og jeg kan ikke tie, min sjæl må råbe ud:
Du stakkels trætte broder,
o, kom og se din Gud!

Vers 3
Med undren må du falde
for verdens Frelser ned,
og du vil elske alle
med Jesu kærlighed!
Hans kærlighed er livet, som bringer idel fred,
ja, den er nok for alle,
Guds faderkærlighed!

Vers 4
Guds kærlighed er mægtig!
Den åbner lås og slå
og tænder ild i hjertet,
hvor lyset falder på!
Guds kærlighed må tvinge,  jeg ile må af sted,
det glade budskab bringe
om Jesu kærlighed.

Vers 5
Ja, brug mig som en harpe,
som ene du kan slå,
så alle andre toner
for din forstumme må.
Jeg synger: Halleluja! O, hvilken herlig Gud!
Og jord og himmel bryder
i tak og lovsang ud!