533 – Der er noget i luften

Vers 1
Der er noget i luften,
jeg ved ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
Der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.

Vers 2
Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder engang.

Vers 3
Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig
som stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til Frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygtet som fuglen,
der rejste mod syd.

Vers 4
O, kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig , ja evig er glæden,
når du følger med.

Forfatter: Vilhelm Gregersen 1911