477 – Nu falmer skoven trindt om land

Vers1
Nu falmer skoven trindt om land
og fuglestemmen daler,
alt flygted’ storken over strand,
ham følger viltre svaler

Vers 2
Hvor marken bølger nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Vers 3
Men i vor lade på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver

Vers 4
Og han som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper
han bliver hos os med sit ord,
det ord som aldrig glipper.

Vers 5
Ham takker alle vi med san,
for alt som han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

Vers 6
Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

Vers 7
Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

Vers 8
Da høste vi , som fugle nu,
der ikke så og pløje,
da kommer aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

Vers 9
For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

Vers 10
Hans Ånd som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!

Forfatter: N. F. S. Grundtvig