387 – Under dine vingers skygge

Vers 1
Under dine vingers skygge,
Herre lad mig bo og bygge,
til du vil hjemkalde mig,
til mit øje træt sig lukker,
til i dødens stund jeg sukker:
Herre, tag min ånd til dig,
Herre, tag min ånd til dig.

Vers 2
Under dine vingers skygge,
der, kun der er livets lykke,
åndens barnehjem på jord,
hvor, hvad vi af Paradiset
har ved Adams fald forliset,
atter spirer frem og gror,
atter spirer frem og gror.

Vers 3
Under dine vingers skygge,
som barndomshjemmet trygge
vandrer vi trods storm og slud;
fries vi end ej for fare,
dog for mørkets magt og snare
du bevare os, i Gud,
du bevare os, i Gud.

Vers 4
Under sine vingers skygge
lad kun korsets byrde trykke,
klage lyde på vor gang!
Fader, dine visdomshænder
kors til sejrens palme vender,
klageråb til jubelsang,
klageråb til jubelsang!

Vers 5
Under dine vingers skygge
lad mig hjertets tempel smykke
med din tro, din kærlighed
lys og renhed, kraft og varme,
at til sidst i dine arme
jeg må slumre ind i fred,
jeg må slumre ind i fred!