370 – Jeg er i Herrens hænder

Vers 1
Jeg er i Herrens hænder,
når dagen gryr i øst.
Hver morgen han mig sender
sit ord med lys og trøst.
Hvad dagen mig vil bringe
af glæde og af savn,
jeg kan på bønnens vinge
får kraft i Jesu navn.

Vers 2
Jeg er i Herrens hænder
i alt, som med mig sker.
I smil og gråd jeg kender,
at Herren er mig nær.
Om jeg i dybe dale
må gå den tunge vej,
fra Himlens høje sale
hans øje følger mig.

Vers 3
Jeg er i Herrens hænder,
når sol går ned i vest.
Min synd jeg trygt bekender
for ham, min høje gæst.
Han gir mig Himlens nåde
og sætter englevagt,
for natten an vil råde
med hellig guddomsmagt.

Vers 4
Jeg er i Herrens hænder,
når dødens bud mig når.
Mens lyset tyst nedbrænder,
fra ham jeg hilsen får.
Han gir mig stav til støtte,
han gir mig trøst i sind,
og glemt er sår, der blødte,
på vej til Himlen ind.