358 – Du evige klippe, hos dig er der ly;

Vers 1
Du evige klippe, hos dig er der ly;
til dig i al trængsel kan sjælene fly.
Er arm jeg og ringe, dog gemmer du mig,
du evige klippe, jeg hviler i dig.

Omkv
Hviler i dig, hviler i dig
du evige klippe, jeg hviler i dig!

Vers 2
I glæde, i trængsel, i liv og i død,
i armod og sygdom, i angst og i nød,
når ondskabens hære fremstormer mod mig,
da, evige klippe, jeg hviler i dig.

Vers 3
Hvor lyst er dog livet fra klippeborgs tind,
hvor saligt, o Jesus, at jeg fandt derind!
Om alting forandres, om alting forgår,
jeg hviler i klippen, som altid består.