351 – Lær mig, o skov, at visne glad

Vers 1
Lær mig, o skov, at visne glad
som sent i høst dit gule blad;
et bedre forår kommer.
Der grønt mit træ skal herligt stå
og sine dybe rødder slå
i evighedens sommer.

Vers 2
Lær mig, o lille trækfugl, du,
at svinge mig med frejdig hu
til ubekendte strande!
Når alt er vinter her og is,
da skal et evigt Paradis
mig hisset åbnet stande.

Vers 3
Lær mig, du lette sommerfugl,
at sønder bryde tunge skjul,
som nu min frihed tvinger!
En orm jeg kryber end på jord,
snart flyver højt med lette flor
de gyldne purpurvinger.

Vers 4
Du, som fra skyen smiler hist,
min Herre, Frelser, Jesus Krist,
lær mig at tvinge sorgen!
Sving for mig håbets grønne flag,
Langfredag var en bitter dag,
men skøn var påskemorgen!