336 – Nærmere, Gud, til dig

Vers 1
Nærmere, Gud, til dig,
Nærmere dig!
Er det end korsets vej,
du viser mig,
altid dog synger jeg.
Nærmere, Gud, til dig,
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig!

Vers 2
Om sent i sorgens stund
ensom jeg går
og har til leje kun
stenen så hård,
drømmen dog bærer mig
nærmere, Gud, til dig,
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig!

Vers 3
Opladt mit øje ser
stigen til Gud
og gennem alt, hvad der sker,
sendt på dit bud
engle, som vinker mig
nærmere, Gud, til dig,
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig!

Vers 4
Her er, med Himlens håb
Betel for mig:
stenen i tårers dåb salver jeg dig,
frejdigt går frem min vej
nærmere, Gud, til dig,
nærmere, Gud, til dig,
nærmere dig!

Vers 5
Og er for sidste gang
striden forbi,
sjælen til himmelvang
løfter sig fri.
Evigt da jubler jeg
hjemme, min Gud, hos dig,
hjemme, min Gud, hos dig,
hjemme hos dig!