330 – Kristus på korset du bar på dig

Vers 1
Kristus, på korset du bar på dig
skabningens synd og ve!
Kristus, på korset du bar for mig
dom og forbandese!

Vers 2
Der ved dit kors rakte Himlens Gud
hånd til den faldne sjæl,
der ved dit kors blev det store brud
helet og alt gjort vel.

Vers 3
Korset er sejrens og frelsens tegn,
anstød for kødets lyst,
korset er balsam og sildigregn
over et såret bryst.

Vers 4
Her er forløsning fra jordens kval
sandhedens grund til fred,
frelse for syndere uden tal,
frelse for evighed.

Vers 5
Verden forhåner dit korsets træ,
stamper det hårdt imod.
Her finder syndere ly og læ,
renselse i dit blod.

Vers 6
Ondskabens drot mig sit lejde bød –
korset blev skillevej.
Jeg er ved korset for verden død,
verden er død for mig.

Vers 7
Herlige Kristus, dit navn jeg bær,
følger din vej på jord!
Agter mig intet at vide her
uden dit korsets ord!

Forfatter: J. Santon