328 – Jeg er en kristen og vil det være

Vers 1
Jeg er en kristen og vil det være
til sol og måne ej skifter mer.
Jeg er en kristen, det er min ære,
om hele verden end ad mig ler.
Jeg er en kristen, og det forbliver,
jeg elsker Kristis, han er min del.
Den første kærlighed jeg ham giver,
Han er det værd, han har frelst min sjæl!

Vers 2
Jeg er en kristen, o, hvilken nåde!
Mig Jesus frelste, en syndens træl,-
en kristen kaldet og dog en gåde –
trods lærestrid en befriet sjæl.
Jeg er en kristen, som går at stride
med Åndens sværd imod synd og savn,
en ringe stridsmand ved Jesus side,
som vinder sejr i Jesu navn.

Vers 3
Jeg er en kristen, en fremmed vorden
og nu på vandring mod Himlens land.
Alt er så øde og tomt på jorden,
for intet her står min sjæl i brand.
Jeg er en kristen, mit hjemland ligger
langt bag grænsen for synd og nød.
Der er min bolig så tryg og sikker,
ej mere fjender, ej mere død.

Vers 4
Jeg er en kristen, o, hvor det klinger
i sorgens time som skøn musik!
Det løfter ånden på duevinger
til hvile højt over verdens skik.
Jeg er en kristen, og banker døden
på hjertedøren med hårde slag,
jeg frygter ikke; thi ud af nøden
mig Jesus frelste, o, skønne dag!