370 – Gør, som du vil, Gud

Vers 1
Gør, som du vil, Gud,
hvad end der sker,
du er min Mester,
jeg er dit ler.
Bøj mig og dan mig,
som du har lyst,
stille jeg venter,
lydig og tyst.

Vers 2
Gør, som du vil, Gud,
gør, som du vil
med dette ler, som
byder sig til.
Prøv det og rens det,
fjern hver en sten,
til jeg er hellig,
ydmyg og ren.

Vers 3
Gør, som du vil, Gud,
her ved din fod
ligger jeg slagen,
brudt er mit mod.
Magten og kraften
ejer kun du, –
Herre, berør mig,
helbred mig nu!

Vers 4
Gør, som du vil, Gud,
lad over mig
banneret svæve:
Helliget dig.
Fyld mig med Ånden,
mottoet skriv:
Ene og altid
Kristus mit liv!