326 – Du vandringsmand til den gyldne stad

Vers 1
Du vandringsmand til den gyldne stad,
tab ikke Jesus af syne!
Du går ej vild, når i følges ad,
tab ikke Jesus af syne!

Vers 2
Han leder dig ved så mild en hånd,
tab ikke Jesus af syne!
Han styrker dig med så stærk en Ånd,
tab ikke Jesus af syne!

Vers 3
Er vejen mørk til dit mål at nå,
tab ikke Jesus af syne!
Dit næste skridt kan i tro du gå,
tab ikke Jesus af syne!

Vers 4
Hans ord din lygte på vejen er,
tab ikke Jesus af syne!
Så får du kraft til din vandring her,
tab ikke Jesus af syne.