314 – Her mens alt er stille

Vers 1
Her mens alt er stille
bier jeg på dig,
Herre, om du ville
tale nu til mig!

Vers 2
Mens du fra det høje
gennemskuer mig,
vil jeg stille bøje
hjertets knæ for dig.

Vers 3
Dine ord, som smerte,
ejer Himlens trøst;
stille skal mit hjerte
lytte til din røst.

Vers 4
Ord, som vederkvæger,
du kun sende kan;
fyld mit tomme bæger
helt til din røst.

Vers 5
Lær mig helt at kende,
hvad du vil, o Gud;
lad min lampe sende
lys i mørket ud!

Vers 6
Herre, jeg er stille,
vendt i bøn til dig;
kraftens dybe kilde
selv du åbne mig!