312 – Dyb, bred, hellig og mægtig

Vers 1
Dyb, bred, hellig og mægtig
flyder Golgatas strøm til mig;
frisk, rig, herlig prægtig
vokser den på sin vej.
Sjælen drikker glad og fri,
sænker livets sorg deri.
Synd, dom, mørke og død
forsvinder i livets glød.

Vers 2
Kraft, liv sundhed og renhed
fylder legme, sjæl og ånd;
her de helliges enhed
får stærkeste bånd;
her du elsker Herren frit,
ser hvad han har stridt og lidt.
Frem, frem, hellige flod!
-det er jo min Frelsers blod!

Vers 3
Tag hver evne og tænd den
med din kærligheds rene ild!
Driv dem frem og anvend dem,
alt jo hører dig til:
Midler, ære, tid og kraft,
livets ægte hjertesaft!
Du gav livet for mig,
nu giver jeg alt til dig!

Vers 4
Himlen lyser i floden,
spejler deri sin herlighed;
nu går bud over kloden,
bud om Himmelens fred.
Skøn er nådens stråleglans,
overgår al jordisk sans.
Glid frem, herlige flod,
sig verden, at Gud er god!