305 – Som spejderne ved Eskols bæk

Vers 1
Som spejderne ved Eskols bæk
en drueklase skar
og på en stang til Israel
i ørkenen den bar,
så bærer vi med ord og sang
et frelsesbud fra himmelvang;
kom se og smag
og frugten tag,
som bydes dig i dag.

Vers 2
Til dem på syndens brede vej
med Kanaans frugt vi går,
vi gyder olie, gyder vin
i syndens dybe sår.
O slagne synder, tag imod
den lægedom i Jesus blod,
som purpurrød
fra korset flød
og frelser dig fra død.

Vers 3
Til Herrens folk, hvis kristenliv
en ørkenvandring var,
vi bærer frem den livets frugt,
som vi i Kristus har.
Søg kraft og renhed i hans blod,
det rejse vil dit sunkne mod;
den skat er din,
som den er min,
et land med mælk og vin.

Vers 4
Det land er godt, som Gud os gav,
dets rigdomskilde stor,
men mange får en ørkengrav,
fordi de ikke tror;
men lyt nu til vor spejdersang,
og smag på frugten nok engang,
en figen sød,
en drue rød,
som vi ved Eskol brød.

Vers 5
Vi synger om det gode land,
men kom dog selv derind
og stå ej her ved Jordans strand
med trods og tvivl i sind.
Er Anaks børn en kæmpe-slægt,
dog Herrens ord har mere vægt;
du Sejre kan
og holde stand,
ja, vinde Kanaan.