288 – Du evige klippe, hos dig er der ly

Vers 1
Du evige klippe, hos dig er der ly,
til dig fra al trængsel kan sjælene fly.
Om fattig, uværdig dog gemmer du mig,
du, evige klippe, jeg hviler i dig.

Omkv
Hviler i dig, hviler i dig,
du evige klippe, jeg hviler i dig!

Vers 2
I glæde, i trængsel, i liv og i død,
i armod og sygdom, i angst og i nød,
når ondskabens hære fremstormer mod mig
da, evige klippe, jeg hviler i dig.

Vers 3
Hvor lyst er dog livet på klippeborgs tind,
hvor saligt, o Jesus, at jeg fandt derind!
Om alting forandres, om alting forgår,
jeg hviler i klippen, som altid består.