281 – Med en evig kærlighed

Vers 1
Med en evig kærlighed
har du elsket os, o Gud!
Og ved Jesu blod vi ved,
al vor synd er slettet ud;
hvilken dyb og stille fred,
her på jord alt himmelglans.
Underfulde kærlighed,
han er min og jeg er hans!
Underfulde kærlighed,
han er min og jeg er hans!

Vers 2
Nu er himlen mere blå
jorden mere liglig og grøn,
forhen aldrig ret jeg så,
hvor hver farveglød er skøn;
gladere er fuglens sang,
blomstens pragt langt mere fin.
Nu ved jeg ved det dagen lang:
jeg er hans og han er min!
Nu ved jeg ved det dagen lang:
jeg er hans og han er min!

Vers 3
Hvor der før mig voldte frygt,
nu ej bryde kan mi fred;
skulle jeg ej hvile trygt
i min Faders kærlighed!
Tvivl og uro, alt må fly,
han har købt mig helt til sin.
Jeg er frelst, en skabning ny,
jeg er hans og han er min!
Jeg er frelst, en skabning ny,
jeg er hans og han er min!

Vers 4
Hans for evigt, ene hans,-
hvem kan skille ham fra mig?
Med retfærdighedens krans
kroner han min vandringsvej,
jord og himmel skal forgå,
rulles sammen som et lin.
Hør, hvad evigt skal bestå:
jeg er hans, og han er min!
Hør, hvad evigt skal bestå:
jeg er hans, og han er min!