271 – Jeg var engang i Satans magt

Vers1
Jeg var engang i Satans magt,
mørket fyldte sjæl og sind;
men Kristi lys som solens pragt
i min mørke sjæl brød ind.

Omkv
O, min Frelser stråler i mit hjerte
med et lys som solen i sin glans.
For ham forsvinder synd og smerte,
hvilken fryd at være hans.

Vers 2
Alt var så mørkt, så trist min færd,
intet smil var på min kind;
men Kristi lys som morgenskær
i min mørke sjæl brød ind.

Vers 3
Jeg følte mig så tung så tom,
var for Herrens glæde blind,
da Kristi lys med vælde kom
og i sjælens dyb brød ind.

Vers 4
Min sjæl, bryd ud i jubelråd,
fryd dig i hans åsyns skær!
Snart skal du møde ham dit håb
skue ham, som du har kær!