269 – Jeg så min Jesu ansigt

Vers 1
Jeg så min Jesu ansigt,
så fuld af kærlighed,
det fyldte mig med lykke,
med salighed og fred.
Trods ar af tornekronen
han var så underskøn,
og jeg har ham beskuet,
Guds elskelige Søn.

Omkv
O, skønne nådens åsyn,
o, søde Jesus Krist!
Når her det er så saligt,
hvad skal det blive hist!

Vers 2
Og siden jeg har set ham,
har verden tabt sin glans
og alt for tab jeg agter
mod det at være hans.
Hans smil min sjæl har smeltet,
hans ømhed gav mig mod,
jeg bøjed mig med tårer
og kyssede hans fod.

Vers 3
Jeg mærkede med bæven,
hans hånd berørte mig,
den svalede min pande;
han hvisked: Frygt kun ej!
Da svandt som dug for solen
min sorg og hjertetrang.
Nu bor jeg i hans nærhed,
min dag er fuld af sang.

Vers 4
Jeg ved, han snart vil hente
os til sin herlighed.
O, syng med mig om Jesus
og om hans kærlighed!
Hans stemme skal trøste,
hans hånd os lede her,
og aldrig vil han hvile,
før han os hjemme ser