264 – Jeg er blevet Guds barn

Vers 1
Jeg er blevet Guds barn
i min ungdomstid,
nu har hjertet fundet en virklig fred;
hvilken nåde at jeg, skønt så ringe og svag,
ejer denne lykke i ungdommens dag.

Omkv
O, hvor stort, han har frelst min sjæl;
alt er vel, alt er vel!
Han for mig gav sit dyre blod,
Jesus, min Frelser så god.

Vers 2
Tænk, hvor stort,
at det blev i de unge år,
inden syndelivet gav hjertet sår,
inden vanernes magt
mig i lænker har lagt,
men jeg ved, det gælder at være på vagt.

Vers 3
Nu jeg ejer i Jesus en sikker borg;
trofast han mig leder i nød og sorg.
Om mig fristelser når,
ved min side han står,
og jeg ved, at aldrig han bort fra mig går.

Vers 4
Jeg vil leve for Jesus mit hele liv;
inderligt jeg beder: Din ånd mig giv!
Og i Mesterens spor jeg med villighed går,
bære trofast korset, til kronen jeg får.