249 – Et liv jeg nu ejer, som aldrig kan dø;

Vers 1
Et liv jeg nu ejer, som aldrig kan dø;
thi Kristus, det evige liv,
fik plads i mit hjerte som spirende frø,
har oprejst mit nedbrudte liv.

Omkv
Mit hjerte er mættet af Guds velbehag
og nyder den solklare dag,
Mit hjerte er mættet af Guds velbehag
og nyder den solklare dag!

Vers 2
Hvad Kristi forsoning for dagen har bragt,
og hvad han for min skyld har gjort,
blev sandhed for mig ved erkendelsens magt
og jog al min håbløshed bort.

Vers 3
Bestrålet af vårsolens herlige glød
som rosen i Saron jeg står;
i Kristus jeg fremstår af jordlivets skød
og blomstrer i endeløs vår.

Vers 4
Så er da al tomhed for stedse forbi,
trods alt, hvad der segned og faldt;
mit liv står i flor og i fuld harmoni;
thi Kristus er blevet mit alt.