239 – Der er en sol, som alle vegne skinner,

Vers 1
Der er en sol, som alle vegne skinner,
der er et lys, som aldrig slukkes kan,
som vej til hver en dunkel celle finder
og spreder mørket med sin klare brand.

Vers 2
Der er en sommerglans, som evigt varer,
selv i den vinterkolde nattevagt,
en sommerglans, som herligt åbenbarer
det frø, der i den kolde jord blev lagt.

Vers 3
Der er en ungdom, som kan aldrig blegne,
en evig friskhed, skønhed, harmoni-
en kraft, der ej for nogen død kan segne,
en forårssang, som aldrig er forbi.

Vers 4
Hvad gavner dig
den muntre sang i lunden
og solens glans og vårens herlighed,
hvis sjælen lå i dødens lænker bunden,
og hjertet klaged uden håb og fred?

Vers 5
Men fryd dig, Jesus, solen, altid skinner
og bringer liv, som aldrig ende får.
Din hele lykke du hos Jesus Finder,
i ham du har en lys og evig vår.

Vers 6
O fryd dig, fryd dig, han er alle vegne
med kraft og friskhed til dit trætte sind!
Han kvæger dig i tørre, kolde egne.
O, luk din Gud med evig sommer ind!