236 – Da, Israel ved Babels flod

Vers 1
Da, Israel ved Babels flod
i bånd og lænker sad,
de græd af sorg ved tanken på
den skønne Zions stad.

Omkv 1
Men da kongebudet kom,
at de kunne vende om,
o, hvor hjerterne blev sat i brand!
Glad fik hver sin harpe ned
og drog syngende af sted
til det herlige løftets land.

Vers 2
I Babel de opfordret blev
at synge gang på gang;
men kunne de på fremmed grund
istemme Zions sang?

Vers 3
Da Herren lod dem vende om,
som drømmende de var;
med latter fyldtes deres mund,
og tungen jubled glad.

Vers 4
Da sagde man: Hvor store ting
har Herren mod dem gjort,
at disse måtte vende om,
til frihed drage bort!

Vers 5
I denne verdens Babylon
så mange fangne er;
men Jesus Krist til verden kom
med frelse til enhver.

Omkv 2
Han med kongebudet kom,
at vi kunne vende om;
må det sætte hver en sjæl i brand!
Kom og tag din harpe ned
og drag syngende af sted
til det herlige løftets land!