232 – Alle min kilder skal være hos dig!

Vers 1
Alle min kilder skal være hos dig!
Det var Gudsordet i gamle dage
til det folkefærd uden mage,
som bar vor Herres moder hos sig.

Vers 2
Alle mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i tidens fylde,
da han fødtes, som engle hylde,
da Jomfru Maria ham bar hos sig.

Vers 3
Alle mine kilder skal være hos dig!
genlød røsten fra Himmel åben,
Fader-røsten ved Jesus-dåben:
Min Søn! Jeg har velbehag i dig.

Vers 4
Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Gudsordet i nådens dage
til det bad, som er uden mage,
Åndsbadet, vor Herre bar i sig.

Vers 5
Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Gud Faders den høje tale
til den dåb, som i jordens dale
vor Herre han bærer sjult i sig.

Vers 6
Alle mine kilder skal være hos dig!
Af dig genfødes skal jord og himmel,
folks og tungers og stjerners vrimmel
med alt, hvad jeg evig bar i mig!