218 – Du Herre Krist

Vers 1
Du Herre Krist,
min frelser est,
til dig jeg håber ene;
jeg tror på dig,
o, bliv hos mig
miskundelig
alt med dit ord det rene!

Vers 2
Jeg slår min lid
nu og altid
kun til din rige nåde;
O Jesus sød,
hjælp mig af nød!
Ja, for din død,
frels mig fra synd og våde!

Vers 3
Går sorgen på,
din sjæls attrå
er altid at husvale;
hvad nød er der,
når du er nær,
o Herre kær!
Dig mon jeg mig befale.

Vers 4
Jeg være vil,
o Jesus mild,
hvor du mig lukker ind
i sjæl og sind
dig, Herre min,
med al din nådegave.

Vers 5
Da ved jeg vist,
o Jesus Krist,
du vil mig ej forlade;
du siger så:
Kald du mig på,
hjælp skal du få
og intet skal dig skade!

Vers 6
Giv os, o Gud,
vi på dit bud må leve så tilsammen
at vi hos dig
evindelig
i himmerig
kan få din glæde! Amen!