216 – Blot at tro det Guds Lam

Vers 1
Blot at tro det Guds Lam
og at hvile i ham,
blot at vide sig hans hver en dag;
blot at gå, hvor han går,
se, hvad Ånden formår;
i hans følge er liv og behag:

Kor
Blot at tale, hvad han vil ha' sagt,
lytte til, når hans hvisken mig når;
blot at gå, hvor han vil, jeg skal gå,
ligne Jesus er det, jeg attrår.

Vers 2
Under mørkeste sky,
når livsstrømmene fly,
o, hvor herligt at føle ham nær;
blot at viljen går med,
og du bor i hans fred;
ved hans bryst er det Himmelen her.

Vers 3
Da blir hjertet så let,
og det lysner med ét,
når blot Jesus er alting for mig;
alt for tab regnes her,
når jeg Jesus har kær;
han bevarer mig hele min vej.