215 – At tro, det er at lægge

Vers 1
At tro, det er at lægge
sig ned ved korsets fod
og begge arme strække
vor Herre Krist imod.

Vers 2
At tro, det er at slippe
sin egen herlighed
og fly til nådens klippe
til Jesus kærlighed.

Vers 3
At tro, det er at bygge
sit liv på Herrens ord
og søge fred og lykke
kun der, hvor Jesus bor.

Vers 4
At tro, det er at hvile
på hans fuldbragte værk
ad døden kunne smile,
i sorg at være stærk.

Vers 5
At tro, det er at takke.
Guds vej er nådens vej;
går stejlt det op ad bakke,
Gudsbarnet klager ej.

Vers 6
At tro, det er at tage
sin Frelser fast i hånd
og vandre alle dage
vejledet af Guds Ånd.