213 – Vor Gud giver løfter

Vers 1
Vor Gud giver løfter,
vor Gud holder ord,
han ej fra sit tilsagn kan vige!
Hvil trygt på det ord,
om du trænges på jord,
Gud aldrig sit løfte kan svige.

Kor
Guds ord som en klippe i vel og i ve
står fast om end bjerge vige.
Så langt, som du tror,
du skal få at se:
Gud aldrig sit løfte kan svige!

Vers 2
Den søgende finder, den bedende får
langt mere, end ord kan udsige.
Ej nogen forgæves til Frelseren går,
han aldrig sit løfte kan svige.

Vers 3
Og bæver mit hjerte i smelterens ild,
en trøster han er uden lige.
Hans hånd er så blød og hans tale så mild,
han aldrig sit løfte kan svige.

Vers 4
De ømmeste bånd rives sønder i hast;
men hist i Guds herlighedsrige,
hvor alt bliver nyt, skal de heles så fast,
Gud aldrig sit løfte kan svige.